Prustelyde og osteoverdosis

Jeg må pruste, og jeg må ae min mave, for ham inden i bestemmer åbenbart p.t. hvordan det der med luftveje skal fungere indvortes mig. Det er som om han nogle gange får et flip, og så skal alle kræfter bruges på at gnubbe numse og tæer så hårdt som muligt ud mod verden. Gnubbe-gnubbe-gnubbe, sagde det. Nejnej, bliv endelig ved, bassefransen, endelig lidt hårdere og gerne lidt mere i højre side, for jeg kan faktisk næsten ikke mærke at du er der. Novra. Jamen, jaja, jeg vidste da bare ikke, at mave-unger bevægede sig så meget. Jeg kunne blive klogere.

I Nordjylland må man spise alle ostene i forældres køleskab, og man må sy på babysengetøj gjort af gammelt voksensengetøj, man må læse bøger (Sorg og camping, tjek, Den svære toer, tjek), og så må man glæde sig til gensyn med Fantasmen i morgen, når han åbner sine fine øjne efter natarbejde plus dertilhørende nødvendig søvn. Hej til Århus og hej til flere styr-på-baby-sager-beskæftigelsen. Og nå ja, hej til bloggen. Mon det vil blive virkelighed at bruge bloggen og blot disse et styks lousy hukommelse, - vil fremtiden nu blive fri for det med at ærge sig over glemte begivenheder, fordi de bare kan genopleves qua bloggen? Vi er nogen der håber det.