lørdag den 16. juli 2011

Kun et kussehår

For en lille time siden var vi nogen, der kun var et spinkelt, lille kussehår fra at have fået besudlet en vis rød C1'er med en stor, ond P-bøde. Phew. Jeg tør ikke tænke på alle de gange vi eller nogen vi kender har parkeret på vores fine vej i den gode tro, at det kun gjaldt om at score sig én af de få pladser i nærheden, ikke at det OGSÅ gjaldt om at 1) sætte p-skiven hver anden time eller 2) betale sig fra det (25 spind up front et ukendt kommuneagtigt sted).

Jeg bilder mig selv ind, at fordi jeg var sød, venlig og fuldstændigt ærligt uvidende omkring parkeringsreglerne (som offensichtlich eksisterer) i vores neighbourhood, valgte p-damen, der - som jeg fint kom valsende ned med affald og cykel på slæb - var I GANG med at udskrive bøden på sit Sorte Apparatur, at lade mig gå. Eller at lade mig parkere et nyt sted. Hvis man var flejnet over hendes igangværende havde man garanTERET fået sig en 510'er på halsen. I bet.

I dag må vi drage sydpå til Als og til svigerfamiliekomsammen. Als = idyl på speed, så jeg glæder mig. I øvrigt er min svigerfamilie RET dejlige, så det skal nok blive en lørdag uden lige.

torsdag den 14. juli 2011

Tynde med ø

Fantasmen kalder mig altid søde navne, - eller mindre søde, alt i mens hans fine øjne glitrer af kækhed. Hvis man siger 'Tykkeeee' til ham, når han opfører sig fjollet, siger han 'Tyndeeee' (og man smiler kærligt til ham, fordi man udmærket godt ved, at man slet ikke er tynd), - og så tilføjer han så et 'med ø'. HOOOV. Ih.

Jeg vil aldrig glemme at kalde ham kælenavne eller øgenavne, og jeg håber også at han bliver ved. Verden er et sjovere sted at være, når man ikke kun er sit eget navn, men også er en frikadelletøs, en dellefryd, en pølse, en skatteprut eller en el-skede.

Lastbilsoverhalinger og sengerandsspekulationer

Mand, hvor jeg hader at overhale lastbiler, især når vejret er vådt og vinden liiidt for ivrig. Det ER så ubehageligt at overhale lastbiler, for de sprutter og sprøjter med alt vandet, og de kan jo med ET forkert lille sving ødelægge mig og min mave og min mors fantastiske (men meget lille) C1'er på et SPLITsekund. Gys. Jeg er altid ved at skide en grøn ilder, når jeg overhaler kæmpebasserne - især i vådt vejr som sagt - for lastbilchauffører nyser også, de kan også få kaffen galt i halsen, og de kan også være fraværende i millisekunder. Føj. Men vi overlevede og nu er vi tilbage i gamle Århus. Ah. Fantasmen snorker, og jeg må få lidt te og banan.

Jeg har spekuleret over, hvorvidt sengeranden skal være hvid og fri for forstyrrelser, eller om den skal ha' farver og figurer og halløj på sig. Hvor meget stimulation kan sådan en baby tåle? Nonstop funny stuff at glugge på eller må vi godt slappe lidt af? Han får immervæk også uro'er og nysgerrige forældre, der konstant vil dikke-dikke og nåå-nåå'e af ham. Og sengetøj og bamser og musik. Jeg tror den bli'r hvid.

onsdag den 13. juli 2011

Prustelyde og osteoverdosis

Jeg må pruste, og jeg må ae min mave, for ham inden i bestemmer åbenbart p.t. hvordan det der med luftveje skal fungere indvortes mig. Det er som om han nogle gange får et flip, og så skal alle kræfter bruges på at gnubbe numse og tæer så hårdt som muligt ud mod verden. Gnubbe-gnubbe-gnubbe, sagde det. Nejnej, bliv endelig ved, bassefransen, endelig lidt hårdere og gerne lidt mere i højre side, for jeg kan faktisk næsten ikke mærke at du er der. Novra. Jamen, jaja, jeg vidste da bare ikke, at mave-unger bevægede sig så meget. Jeg kunne blive klogere.

I Nordjylland må man spise alle ostene i forældres køleskab, og man må sy på babysengetøj gjort af gammelt voksensengetøj, man må læse bøger (Sorg og camping, tjek, Den svære toer, tjek), og så må man glæde sig til gensyn med Fantasmen i morgen, når han åbner sine fine øjne efter natarbejde plus dertilhørende nødvendig søvn. Hej til Århus og hej til flere styr-på-baby-sager-beskæftigelsen. Og nå ja, hej til bloggen. Mon det vil blive virkelighed at bruge bloggen og blot disse et styks lousy hukommelse, - vil fremtiden nu blive fri for det med at ærge sig over glemte begivenheder, fordi de bare kan genopleves qua bloggen? Vi er nogen der håber det.