Min udmattede, grillede krop værker helt. Jeg har mere sukker i systemet end efter en børnefødselsdag i 90’erne og det hele drejer og snurrer i mit hoved, selv om jeg med magelighed som førsteprioritet har pakket mig ind i en stillestående sofa. Jeg har nemlig været i Fårup Sommerland i dag. Hele dagen, vel at mærke.
Med en lidt for høj ANR-klang blæsende ud af vinduerne i en rød bil og med duggede dåser i køletasken, trillede vi i anstændig feriefart fra Hjørring til Fårup på en solbeskinnet juli-onsdag.
De morgenfriske, røde bluser pegede os frejdigt hen til nærmeste græssede friplads midt i vrimlen af motorslæder, barnevogne og glade unger, og vi satte derefter straks kursen mod indgangen, hvor skrig og hvin tog imod os som en fanfare, der var det halve kongerige værdig.
Et skønt syn, der emmede af sommer, fedtet candyfloss og flerfarvet slushice, bød os i møde. Formiddagsheden trådte hurtigt i karakter og vi skreg os igennem (mit livs) første tur i Lynet. En rutsjebane, der tog sig selv og sit navn alvorligt. Da det blev Træstammernes tur pjaskede vi hinanden til med det grumsede vand i fornøjelig og barnlig iver. Her skreg jeg også alle 11 meter ned i finalen.
Tiden kom også til gode, gamle Mine-Expressen, der som bekendt holder til i de bebladede trætoppe, og til Falken, der med samtlige træplanker sendte øredøvende knæk og brag udover hele parken. Med en gennemsnitsalder på 26 følte mit slæng og jeg os heller ikke for gamle til de enorme, blå puder med indbygget hoppeeffekt, og trampolinerne fik selvsagt samme behandling. Med svedperler i overflod lagde vi også vejen forbi Aquaparken. Menneskemylder og baderinge i hobetal - det var perfekt!
SÅ begyndte maverne at gøre os opmærksomme på deres tilstedeværelse. Overalt i parken blev der lokket med kulinarisk junk; friturens liflige fedtbobler bød på sprøde fritter og man serverede også gerne en jævn blanding af nudler, pizza og pølser for os. Vi tog imod med et sultent gab og vi slukkede tørsten i sukkervand og solskin. Hvilken dag!
Labyrinten slog troligt tonen an i Skattejagten og det tog pinligt lang tid at finde vejen ud. Så morede vi os ellers med diverse forhindringer i form af træ-ting, der bevægede sig uhensigtsmæssigt, samt en lige blanding af reb, vand og ondt plastik. Et kort sekund glemte jeg alt om min voksne kampvægt og hvad den kunne have af betydning inde i et rødt rutsjebanerør, men svaret er altså fart og en meget øm højre balle.
Vi accepterede selvfølgelig også den milelange kø ved Flagermusen, for efterfølgende at spise os dårlige i belgiske vafler med softice og syltetøj, selvfølgelig i selskab med colabrus.
En lang dag med intens traven, vaden og hoppen, spækket med endeløs underholdning og alt for meget sukkerstads og fedtede kalorier er nu forbi. Tilbage sidder jeg, dyneklar og med varm hud. Tak for en rigtig dejlig dag, Fårup.
